Kender du det: du føler dig lidt trist til mode.
Du er træt af at have det sådan.
Du finder noget musik, du godt kan lì.
Du lytter.
Og pludselig – som med et vingesus – mærker du, at din stemning forandres.
Du føler dig glad.
Fordi du har fundet noget musik, som gør dig glad. Ja, faktisk er du så glad, at du har svært ved at holde dig i ro.
Du må absolut ud på gulvet.
Bevæge dig.
Danse.
Bare med dig selv.
Med lukkede øjne.
Det er skønt.
Indre billeder toner frem. Gode minder.
Du kan mærke – både i din krop og følelsesmæssigt – hvor godt du har det.
Pist væk er den dårlige stemning.
Du kan mærke …
…, hvordan du gradvis fyldes af mere og mere energi.
Lyst!
Du kan mærke, at du nu er mere klar til at gå i gang med de opgaver, som venter.
Ja, så nemt er det faktisk at ændre din sindstilstand.
Musik har nemlig en magisk kraft.
Og musik kan bruges til meget, for musik kan udtrykke snart sagt alt.
Musik kan være en værdifuld ledsager til forskellige stemninger, du ønsker at fremkalde eller understøtte.
Musik kan være svingende fra det lette, legende og humoristiske til det sørgmodige eller voldsomme og dramatiske.
Musikken kan være sensuel, smuk og afslappende.
Musikken er et vigtigt redskab i dit liv.
Hvis du selv er udøvende på et instrument, har du særlig god mulighed for helt at fortabe dig i musikken.
Det kaldes at være i flow.
At være i flow er en rigtig sund tilstand, hvor du helt ”glemmer” dig selv.
Du er nærmest èt med musikken.
En fantastisk følelse!
Hvilken slags musik har du behov for at høre eller udøve lige nu?
P.S.: Vidste du, at (noget) musik kan virke smertelindrende?