Motivation er som at bestige et bjerg …

tegning af bjerg

… vejen bliver til, mens du går. Du tager èt skridt af gangen og indretter dig efter terrænet. Som en bjergbestiger, der indretter sig efter de indre og ydre omstændigheder.

Når vejen op ad bjerget er let og fremkommelig, hengiver en bjergbestiger sig fuldstændigt til det at klatre, bevægelsen, stemningen…  Det går nemt og hurtigt fremad for ham. Han føler glæde og tilfredshed.

En bjergbestiger er velforberedt, for han ved, at det er svært at nå et bjergs tinde uden at have lært, hvordan du overvinder forhindringer på vejen og kommer frem af veje og stier, du ikke engang vidste eksisterede.

Når du beslutter dig for at bestige et bjerg …

… , har du brug for at tro, at du kan. Du skal være parat og mærke i dit indre, at det her VIL du.  Der er kun én vej, og det er vejen frem. Og alligevel skal du have mod til at risikere tilbageskridt for så igen at kunne mobilisere vilje til at rejse dig og fortsætte. Måske ad en anden vej.

En bjergbestiger skal være indstillet , at han kan støde på vanskeligheder. Når det bliver stejlere, går det langsommere. Han kan møde en kæmpe blokering på sin vej. Han er måske nødt til at gå tilbage ad vejen for at finde en anden vej op ad bjerget.  Han giver sig tid til at tænke og prøve sig frem. Han giver sig selv al den tid, han har brug for. Han tager èt koncentreret og forsigtigt skridt af gangen. Han lader sig ikke stresse. Han tilpasser sig terrænet og har fokus på, hvor han er lige nu.

bjergbestiger, tegning

Målet er ikke at komme hurtigt i mål. Målet er derimod at gøre det, der virker for, at han kommer i mål – og sikkert i mål. Det vil sige, at han er velforberedt, fordi han efter bedste evne har analyseret og omhyggeligt planlagt sin ukendte vej op ad bjerget. Velvidende at han også bliver nødt til at tage højde for uforudsete vanskeligheder, som han kan møde undervejs. Belært af tidligere erfaringer har han derfor nøje overvejet hvilke hjælpemidler, der er nødvendige at medtage på turen.

Han er indstillet på, at vejret, landskabet eller en skade kan medføre, at han måske bliver nødt til at vende om endnu engang. Han tænker, at så må han jo bare forsøge igen. Han kender sine egne styrker og svagheder, bruger sine erfaringer konstruktivt og handler anderledes i fremtiden. Det gør ham stærkere og mere kompetent.

Når han er klar, begynder han sin bjergbestigning fuld af begejstring og gå-på-mod.

Læring og udvikling kræver modstand for at noget nyt kan udvikle sig.

Når han overvinder modstand fyldes han af stolthed.

Som tiden går, og han med små, sikre, succesfyldte skridt nærmer sig toppen, føler han sig mere og mere i ro og harmoni, både med sig selv og med naturen. Når han er kommet igennem klatreprocessen og står ved bjergets tinde og nyder den storslåede udsigt, kan han mærke tilfredsheden over at have gennemført sin beslutning. Han er stolt af sig selv. Nyder sin styrke. Og øjeblikket. ”Er” bare ….

bjergtoppe med lysfald - tegning

spørgsmålstegn - billede   Hvilket bjerg er du i gang med at bestige?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *