Mmmmmmmmmm …. kender du alle de gode m`er?

styrke mand - beskåret

 

Jeg har lige brugt én af dem – endda flere gange – i den seneste tid!

Det er derfor, der har været lidt stille her på smertebloggen.

 

For jeg har nemlig øvet mig i at være modig …  at gøre noget, jeg frygter.

Jeg har vovet at føle frygten og gjort det, jeg var bange for, alligevel.

Velvidende at mine begrænsninger foregår inde i mit hoved.

Jeg har derfor gjort noget andet end, jeg plejer

… Jeg har i flere uger adskillige gange motiveret mig selv til at bevæge mig uden for min komfortzone.

 

Faktisk har jeg bevæget mig helt til Hawaii for at gøre en hel del af det, jeg er bange for.

Det har jeg gjort bevidst. Ikke bare for at være modig, men også for at udvikle mig.

Og for at finde ud af, at det kan jeg faktisk godt.

Jeg dør ikke af det.

Jeg går ikke i stykker.

 

Tvært imod lærer jeg at mestre de grænseoverskridende udfordringer, jeg har besluttet mig for at afprøve.

 

Som for eksempel at snorkle i et farvand, hvor jeg ikke kunne bunde.

Hvor der er understrøm.

Hvor bølgerne er flere meter høje.

Og hvor der for resten også… bogstavelig talt … hvert øjeblik kan komme en haj forbi.

 

Det gjorde der nu ikke!

Jeg så heldigvis kun en stor skildpadde, en masse forskellige smukke fisk og koraller.

Og jeg havde faktisk så travlt med at koncentrere mig om alt det, man skal huske, når man snorkler (det var min første gang) og se på alt det smukke i havets dyb, at jeg helt glemte at være bange.

Jeg ”var” bare.

Nærværende og opmærksom.

Fantastisk oplevelse!

Både alt det smukke.

Men så sandelig også følelsen af at overvinde mig selv!

 

Så gjorde jeg det igen …

Overvandt mig selv.

Adskillige gange endda.

 

Jeg lod mig tillidsfuld i en bil transportere hele vejen rundt på kanten af øen Maui.

Utallige hårrejsende hårnålesving.

I over 3.000 meter høje bjerge.

Dybe kløfter.

Super smalle veje.

Ind imellem ènsporede jordveje.

Så vi måtte bakke flere gange for at lade andre biler passere.

 

I sådanne situationer er det godt at kunne mærke, at det over tid faktisk hjælper at trække vejret helt ned i maven.

Mange gange.

Sammen med nogle beroligende (overbevisende?) tanker om, at det nok skal gå … det har mange andre jo prøvet før … og det er jo gået godt.

Jeg måtte erkende og acceptere, at jeg jo ikke kunne gøre noget i situationen.

Bortset fra at jeg kunne vælge, hvordan jeg mentalt ville forholde mig til mine selvvalgte udfordringer.

 

Så ”mine” psykologiske redskaber har altså været på prøve.

Og bestået!

 

Det er dog godt at være hjemme igen i den trygge hverdag!

 

Men det har også været interessant at få afprøvet mine grænser.

Og finde ud af, at det slet ikke er så farligt at flytte sig!

Det har styrket mig.

Nogle gange er det sådan, at …

 

 

spørgsmålstegn - billede  Hvornår har du sidst forladt din komfortzone for at lære at mestre nyt?

 

 

bright-idea-light-bulb-mascot-10684077  

 

 

 

spørgsmålstegn - billede   Hvad er din næste udfordring?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *