Medfølelse – er det noget, du gìr udtryk for …?

hjerte der holdes om med 2 hænder - evt. t. medfølelse

… over for dine relationer, når de synes, at livet er svært?

Og hvornår har du i øvrigt sidst været medfølende over for dig selv?

Hvad vil det sige at være medfølende?

At være medfølelse er ensbetydende med …en kærlig holdning, hvor du er dig bevidst om andres eller dine egne psykiske smerter samtidig med, at du gerne vil gøre, hvad du kan for at lindre denne smerte.

Hvordan forholder du dig egentlig til dine relationer, når de har det svært?

Ja, holder du egentlig kontakten?

Eller kontakter du dem først – langt om længe – når de får det svært?

Og føler du så, at det er ekstra svært at tage kontakt?

Eller nåede du det ikke, før det var for sent?

”Glemmer” du at pleje dine relationer?

hukommelse - snor om pegefinger  Forhold betyder noget for dig, når du prioriterer det, vælger at bruge tid på det. Du er opmærksom og villig til at bruge og noget af dig selv.

 

hånd der holder et hjerte - evt. t. medfølelse

Hvorfor er det vigtigt at være medfølende?

Fordi hjertevarme følelser spiller en vigtig rolle, når mennesker oplever psykisk smerte og har det svært.

Når du viser eller modtager medfølelse, hjælper du til at hele det, som gør ondt.

Uanset om du giver, eller du modtager medfølelse, styrker du din fysiske og psykiske sundhed, dit velbefindende samt din evne til at udvikle sunde, harmoniske relationer.

Medfølelse aktiverer nemlig særlige systemer i hjernen, som dels indvirker positivt på dit immunsystem, dels gìr dig en følelse af indre ro og samhørighed både med andre og dig selv.

Der er undersøgelser, der peger på, at mennesker, der lever i kærlige forhold, hvor de oplever hjertevarme, kærlighed, venlighed, omsorg og medfølelse, er bedre til at håndtere de udfordringer, livet byder. Disse mennesker oplever sig selv som mindre stressede og har derfor flere tilgængelige ressourcer end de, der lever i konfliktfyldte forhold.

Medfølelse fremmer endvidere fællesskabsfølelsen – ”vi-følelsen”. Følelsen af at ”høre til” hjælper til, at du oplever Verden som et trygt sted at være.

hjerte med 2 omfavnende arme rød

Sådan kan du vise din medfølelse over for andre … 

– Plej dine relationer aktivt.

– Kontakt dem. Ring, skriv eller besøg ham/hende.

– Lyt aktivt. Hør efter. Undgå at afbryde. Lad ham/hende tale ud.

-Spørg hvis der er noget, du ikke forstår. Undgå ”hvorfor”. Brug i stedet ”hvordan       kan det være, at …”

– Spørg ind til hvordan han/hun har det.

– Forestil dig hvordan det må være at befinde sig i hans/hendes situation. Set ud fra             hans/hendes synsvinkel.

– Udtryk dine medfølende følelser over for ham/hende. Sig hvad du mener på en kærlig,   venlig, mild og omsorgsfuld måde. Fordi du forstår.

– Vis i dine handlinger, at du føler med ham/hende. Gør hvad der er nødvendigt. Hvad du    har ressourcer til. Giv måske et kram. Gør måske noget praktisk. Kontakt igen.

hjerte med 2 omfavnende arme rød

Sådan kan du vise medfølelse over for dig selv … 

– Vær aktiv god ved dig selv. Glæd dig selv. Hver dag.

 – Kontakt dig selv. Hver dag. Læg hver dag mærke til hvad du føler og tænker. Hvordan    din krop har det. Hvad du gør.

– Hvordan har du det egentligt?

– Sedig selv med kærlige øjne. Tal ordentlig til dig selv. Vær venlig, mild, og               omsorgsfuld.

– Vær overbærende, når du ”jogger i spinaten”. Lær af det.

– Check jævnligt efter, at du bevæger dig i en – for dig – god livsretning.

– Gør hvad der skal til for, at du har detgodt, som du nu kan hà det, din situation         taget i betragtning.

– Sørg for tilpas social kontakt. Grin gerne. Ofte.

spillekort spredt ud

   Spil dine kort rigtigt!

Hvordan ville det være for dig at udvise medfølelse over for en person, som du har det svært med? Måske fordi I er i konflikt. Måske fordi du føler dig vred, frustreret, skuffet, eller du har andre smertefulde følelser i forbindelse med ham/hende.

Sæt dig i hans/hendes sted:  skostøvler billede 2

Hvordan er det at være ham/hende i relationen til dig? Hvad tænker og føler han/hun omkring det, der er vanskeligt? Hvad er det, der får ham/hende til at træffe de beslutninger og handlinger, som han/hun nu engang gør?

Forstår du ham/hende? Eller bliver du hele tiden ”forstyrret” af din egen måde at se ham/hende/situationen på?

Først når du forstår, hvordan det (måske) er at ”gå i den andens sko” (med alt hvad dette indebærer), er du i stand til at føle og udvise ægte medfølende over for ham/hende!

At føle og udvise medfølelse er ikke altid nemt. Og det er ikke ensbetydende med, at modtageren vil tage imod din medfølelse eller vil ændre sig. Men at ændre din egen måde at forholde dig på er det bedste – og måske det eneste –  kort, du har på hånden, til at påvirke det, du ikke har kontrol over!

Og fordi du har valgt at forholde dig medfølende til ham/hende/situationen – fordi du forstod – øges dit eget fysiske og psykiske velbefindende.

Når du kontinuerligt øver dig i og praktiserer medfølelse både over for andre og over for dig selv, ændres dine hjernemønstre, således at du over tid nemmere og mere og mere ”automatisk” oplever indre kærlige, venlige, omsorgsfulde, medfølende følelser. Således overtager mere hensigtsmæssige følelser, fordi du fjerner dig mere og mere fra smertefulde følelser. Ind imellem oplever du selvfølgelig stadig disse følelser. Men hurtigt vil din hjerne agere på en medfølende måde. Netop fordi du ofte har tænkt bevidst herpå og øvet dig meget, er der blevet skabt nye mønstre i din hjerne.

dråbe der falder i blå vand - evt. t. medfølelse

Vidste du for resten , at din ydre verden er et spejlbillede af din indre verden?

spejl 4  spejl tekst om hvad spejler dit spejl

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *