Mal et maleri og mærk motivation til vækst

2015-07-02 19.59.50

 

Sørger du for at fylde dit liv med en masse mmm… oplevelser? Mmmmm… oplevelser, der giver dit liv kvalitet og vækst?

 

Eller har du rullet gardinet ned, så det skygger for din vækst? Ja, hvordan er vækstbetingelserne egentlig i dit liv?

 

Mestrer du livet med alle dets forskellige udfordringer?

 

Hvordan forholder du dig til dig selv og dit liv?

 

Er du oftest fyldt op af behagelige følelser?

 

Eller er du derimod tit træt af at være fyldt op af trælse følelser?

 

Tænker du mon nogensinde på, at der netop i det ubehagelige ligger et potentiale for vækst for dig?

 

For at du kan vokse, er det vigtigt, at …

 

… du kender dig selv godt nok til at vide, hvilke livsområder du specielt skal give næring.

Du kan mærke, at du vokser, når du kan klare dine udfordringer.

 

Godt nok kan du søge råd og vejledning hos andre, men det er kun dig, der helt sikkert ved, hvad der er bedst for dig.

For det er kun dig, der kan mærke dine følelser.  

 

Find ud af hvad du føler, og hvad der får dig til at vokse i den retning, du gerne vil.

 

Kom ud af din komfortzone! Gør noget andet end du plejer!

 

 

2013-02-09 19.05.40-11

Mal et maleri   

 

 

At male er en rigtig god måde at få kontakt til dine følelser på.

 

Når du maler, kaster du lys over dine følelser ved at udtrykke dem i et malerisk billedsprog.

Det giver en dybde og et indblik på et helt andet bevidsthedsniveau.

Det farverige billedsprog er i god kontakt med dit ubevidste.

 

Du skal altså ikke male et naturalistisk maleri.

Du skal derimod male dit indre, det, som fylder hos dig.

 

 

Sådan kommer du i gang:

 

2015-07-02 20.04.00

 

Anskaf dig et lærred, et stykke træ eller et andet malerunderlag.

 

Invester i noget malerfarve, du har lyst til at male med.  

For eksempel akrylmaling, oliemaling eller fingermaling.

 

Find også andet malergrej

Pensler i forskellige størrelser.

Hvad med en svamp?

En lille sprøjtepistol?

Eller noget helt andet?

Måske opdager du, at dine fingre, dine hænder er rigtig velegnede til at male med.

 

 

Sådan finder du ud af, hvad du vil male:

 

2015-07-02 20.11.02

 

 

Placer dig behageligt.

Træk vejret roligt.

Vend blikket indad.

Søg din indre stilhed.

Mærk den følelse, der fylder mest, eller som trænger sig mest på hos dig.

Lige nu.

Er det mon en træls følelse som for eksempel vrede, skuffelse, irritation?

Eller måske endda en behagelig følelse som for eksempel glæde, taknemmelighed, kærlighed?

Jo mere, du kan mærke dine følelser, jo nemmere er det for dig at male.

 

Hvis det ikke ernemt for dig umiddelbart at få kontakt med dine følelser, kan du starte med at kaste et blik på dit udvalg af farver.

Og så række ud efter den farve, der tiltrækker dig mest.

 

Mærk efter og vælg det malerredskab, du har lyst til at male med?

 

Bevæg dig væk fra den traditionelle måde at male på.

Mal løs!

Lad dine følelser komme til udtryk.

Giv slip!

Krads!

Prik!

Skrab!

 

Tilføj måske et helt andet materiale til dit billede.

Måske en lynlås.

Noget stof.

En æske.

Brug de farver der føles rigtige for dig.

Lige nu.

Bliv helt væk i skabelsesprocessen.

Mærk hvordan det flyder.

Oplev flow.

Gør det, der føles naturligt og rigtigt for dig.

Lige nu.

 

Tillad maleriet helt at leve sit eget liv.

Lad det vokse og blive, hvad det selv vil.

Træd til sidst et skridt tilbage.

Se!

Mærk!

Hvad fortæller maleriet dig? 

 

Mærk hvor befriende og godt det gør dig at få de følelser, du var opfyldt af, udtrykt på en anden måde, end du er vant til.

Læg mærke til hvordan du nærer din vækst.

 

Hvis du over tid vælger at arbejde med malerier, der dels udtrykker følelser, du godt kan li at hà, dels udtrykker følelser, du helst er foruden, vil du opdage, at malerier, der udtrykker glæde ser helt anderledes ud end de triste.

 

 

8 motiverende mål med maleriet - nr. 2

 

 

spørgsmålstegn - billede

Hvad afholder dig for at komme i gang?

 

 

spørgsmålstegn - billede

Hvad skal der til for, at du tager det første skridt ud af din komfortzone?

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *