Kan du se lyset?

when-light-comes_l - masser af træstammer med lys i sigte - gratis

Hvordan er det gået siden sidst?

Hvad har været din største udfordring ved at holde din balance?

Har du en tendens til at være mere fysisk aktiv end godt er for din krop?

Eller har du haft svært ved at få rejst dig fra sofaen og komme i gang som aftalt?

Hvad kommer du let til at gøre for meget/for lidt af?

Hvad er det, der fastholder dig i dine handlemønstre?

Handler du ud fra dine egne/andres forventninger?

Handler du ud fra, hvad du tænker/føler/fornemmer i kroppen?

Kommer du med dårlige undskyldninger, når du svigter dine egne aftaler med dig selv?

Forfalder du til at spilde din tid på noget unyttigt/uhensigtsmæssigt?

Hvis det går godt for dig med at holde balancen, er du nu klar til at tage et skridt mod dit mere langsigtede succesfulde mål. En forudsætning for at dit langsigtede mål skal lykkes er dog, at du har udført dine første to skridt: Find vejen til fremtidige hverdag via din GPS samt Kan du holde balancen?

Har du brug for mere tid til at skabe din balance, foreslår jeg, at du giver dig selv den tid, du behøver. Det er vigtig, at du gør det, der fungerer. Frem for at du skynder dig videre med dit næste skridt, før end du er klar hertil.

bright-idea-light-bulb-mascot-10684077 Kun du kan mærke, hvornår du er klar! Det er dig, der er eksperten … på dig!

Hvis du er klar til at tà dit næste skridt mod din langsigtede balance, så  …

… er det vigtigt, at du dagligt skaber dig sunde, egoistiske pauser, som er helt din egen tid. Fordi det styrker dig, giver dig energi og overskud. Derfor er det vigtigt, at du finder din personlige balance i dit aktivitetsniveau. På den måde undgår du at svinge imellem over- og underaktivitet.

Det er altså vigtigt at prioritere dine hverdagsgøremål ud fra, hvad der er vigtigst for dig. Altså at afveje udgifter (= hvor meget energi, du vil lægge i det) i forhold til udbytte (= hvor meget du får ud af det, både hvor meget glæde, du opnår og hvor mange smerter, du får).

For at blive mere afklaret omkring udgifter i forhold til udbytte, er det nødvendigt, at du bliver bevidst om, hvad du bruger din energi på. Kun på den måde kan du vælge at skabe dig et hverdagsliv i balance.

 

Sådan gør du

I en ”normal” uge – og kun i én uge – skal du dagligt skriftligt registrere (  ikke planlægge) dine aktiviteter og pauser. Brug en kalender. Vær detaljeret. Skriv start- og sluttidspunkt og hvor mange minutter, du bruger både på aktiviteter og pauser. Skriv hvad dine aktiviteter (for eksempel afstøvning, gæstebesøg, udflugt) består af, samt hvad du foretager dig i dine pauser (for eksempel tv, cd-afspænding, kaffe-pause).

Når ugen er omme, så kik på din uge og overvej/check og svar skriftligt på følgende:

Hvilke aktiviteter/pauser gav dig energi og overskud?

Hvad vil du gerne gøre mere af (aktiviteter og/eller pauser)?

Holdt du pause(r) hver dag … imellem hver aktivitet?

Hvor stor del af din hverdag var tidsspilde (altså hvor du ikke nød dine pauser og/eller du foretog dig noget uhensigtsmæssigt)?

Hvor meget tid brugte du på kun dig selv (altså ikke på andre) hver dag?

 

cartoon-light-bulb-17648518 Vidste du for resten …

–          at mennesker, der lever regelmæssigt lever længere?

 

hånd der peger - billedetegning I næste indlæg får du tips til, hvordan du kan planlægge – om end ikke resten af dit liv sol smiley, så … dit hverdagsliv i balance!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *